smålands jul…

Jeg har fået en ny bedste ven og dertil hørende nye vaner og fine traditioner.

Vinterbadning i skovsøer, weekender der forbinder mig med alt det min sjæl bobler af - såsom kræmmerhuse, pyntning af grene med lau & mos - TID til navlepillerier og Suze drinks der smager af dekadente Paris, parfume & træsorter….taknemmelighed falder mig ind - det er vigtigt og særligt i de her tider - der byder på rod og kaos i verden omkring. I skovsøen er der ikke plads til en eneste dårlig tanke, der er kun rødt sø-sand på bunden og fisk jeg ikke kan se, andet end bobler der plirrer mod overfladen ind imellem. Der er træer så langt øjet rækker & i dag hele 6 grader for enden af badebroen, sidst var det 9….

I alt det her, har jeg i sene nattetimer foldet kræmmerhuse og pyntet skovens grene. Grene der har ligget urørt hen i skovbunden, for i skoven kommer kun mig og min ven….stierne lever alene og den grønne skovbund hersker som selveste Solkongen…det er ubeskriveligt.

Guldvejen ligger rundt hjørnet og beskriver så fint, hvad det er jeg føler at jeg har fundet…nemlig det pureste guld.

I år er det hermed julepynt jeg har kastet min kærlighed på, sådan blev det…. ringe af alt muligt andet har ført her til og jeg håber at du bliver lige så glad som jeg, når du kigger forbi butikken.

Tiderne ændrer sig og jeg følger med…

KH

emme

Kræmmerhus findes i webshoppen til 250,-

Forrige
Forrige

SUZE

Næste
Næste

Soon COCOON